Bukkejagt

Neden for ses de bukke, som jeg har skudt gennem de år jeg har gået på bukkejagt fortalt i billeder og tekst!!!!!

Min fjerde buk, skudt d. 17-05-1999 kl. 7.25 på vores eget jagtareal i Sølsted Mose ved Tønder. Eftersom at jeg de sidste 3 år forinden havde været utrolig heldig, at skyde en buk den første dag, skulle det blive spændende om dette kunne lykkedes igen. Jeg havde en spidsbuk "for" på 50 meters afstand, men valgte at lade den gå, da vi havde en fornemmelse af, at der var en større buk på reviret. Efter at havde været på jagt d. 16. om aften og ikke set noget, havde far og jeg atter prøvet lykken. Far var taget om på et andet revir, end det vi plejer at sidde på, jeg på det sædvanlige. Kl. 6.55 så jeg to rådyr, der løb efter hinanden på en 130 meters afstand. De var hurtige ind i træerne igen, men jeg nåede lige at se, at den bagerste var en buk, men ikke hvor stor den var. Min far kom over til mig kl. 7.00, og vi besluttede at blive siddende til kl. 7.45, da det var sådan et dejlig vejr og at der måske var en chance for at se bukken igen . Det var den rette beslutning, 25 min. senere viste bukken sig igen i en smal lysning på 249 meters afstand. Jeg tog chancen, da jeg kunne holde riflen stille på bukken - skuddet gik og bukken sprang højt i vejret, jeg var klar over, at bukken havde fået en god kugle. Da vi kom derned lå bukken - en seksender forendt, 10 meter fra skudstedet.

Min femte buk, skudt d. 18-05-2000 kl. 5.50 på Ballum Jagtforenings areal på "Bækken". Jeg havde på generalforsamlingen i jagtforeningen  fået æren, at være blevet tildelt ovennævnte areal til afskydning af en buk. Jeg var på reviret kl. 5.00 og pürchede rundt på nogle små markveje. En halv time gjorde jeg hold ved en lille lysning med rugmark på ene side og en brakmark på den anden side, hvor jeg havde på fornemmelsen bukken kunne dukke op. Efter en tyve minutters tid, havde jeg ikke set noget og besluttede at pürche videre langs skovvejene, men idet jeg var ved at pakke skydestokken sammen kom bukken ud af kornet kun 8 meter fra mig og stillede sig til at kigge på mig. På stille vis fik jeg riflen afsikret og kikkerten skruet ned på minimum forstørrelse, tog sigte og skød - bukken gjorde et spring og løb af sted ind i rugmarken. Her lå der en mindre ulige seksender forendt ca. 15 meter inde.

Min sjette buk, skudt d. 16-05-2001 kl. 20.02 på Buntje Mark ved Ballum. Jeg havde for andet år i træk, få æren af at måtte skyde en buk til min fætter Tonny. Sidste sæson havde jeg flere gange en pæn seksender for, men det lykkedes mig ikke at få chance til at skyde den pga. for lange skudholde. Optimismen var  derfor stor- kunne jeg være heldig, at bukken stadig gik på arealet. Det gjorde den! Vi havde set den et par gange lige op til starten af bukkejagten. Den 16. maj om morgenen var jeg tidligt på reviret, og tog mig god til komme frem til mit skjulested, i et læhegn. Undervejs derned stødte jeg en rå, som havde travlt med at komme ind i skoven. Det var et utroligt diset vejr - chancen for skyde en buk var minimal- Jeg tog derfor tidligt hjem. Om aftenen, var jeg ligeledes tidlig på den - jeg var på arealet ca. kl. 18. Efter at have ventet ca. 2 timer, som dug fra en klar himmel stod en buk ude på marken ca. 300 meter væk. Den satte af sted i fuld fart direkte over mod mig, jeg fik den ved at råbe til at stoppe på en passende afstand - jeg da var bange for, at den ville opdage mig i læhegnet, da jeg ikke var særlig godt camoufleret. Bukken standsede brat, og kiggede direkte hen imod mig, jeg tog sigte på halsen og bukken - en seksender faldt i skuddet 97 meter væk.

Min syvende buk, skudt d. 5-06-2001 kl. 21.10 skudt på vores eget jagtareal i Sølsted Mose ved Tønder. Efter et par gange, at have været på jagt i Sølsted uden at have set en buk, var vi atter taget af sted. Der var nogle ret markante "fejninger" på nogle piletræer i en yderkant af reviret. Jeg havde placeret mig inde bag store buske, hvor skudfeltet ikke var særlig stort. Kl. 20.45 begyndte det at knase inde mellem nogle træer, hvorefter en lille spidsbuk kom løbene efterfulgt af en større buk. Jeg nåede ikke rigtigt, at se størrelsen af den. En halv time senere, vendte den største af bukkene tilbage 36 meter  fra mig - en seksender et pænt stykke og ørerne. Jeg tog sigte på bladet og bukken faldt i skuddet. 

Min ottende buk, skudt d. 26-05-2002 kl. 6.30 skudt på vores eget jagtareal i Sølsted Mose ved Tønder. Eftersom at jeg de sidste par år havde været heldig at få ram på en buk på vores revir i Sølsted, var det min fars tur i år. Far havde været af sted, en del gange både morgen og aften og jeg havde ligeledes forsøgt, at skyde en buk på et jagtareal, som jeg havde fået tildelt af Ballum Jagtforening. Den 26. maj tog vi begge af sted til Sølsted, hvor jeg placerede mig sammen sted på reviret, hvor jeg har skudt en buk de fire foregåend år. Kl. 5.45 kom en buk travende over lysningen på ca. 150 meters afstand. Jeg fik hurtigt bukken i kikkerten, men kunne ikke skyde pga. for høj vegetation. 3 kvarter senere, kl. 6.30 kom bukken tilbage på 65 meters afstand. Denne gang kunne jeg fint skyde - efter skudafgivelse løb bukken i høj fart tilbage i skoven igen. Bukken fik ro ca. 10 minutter, hvor jeg fik tid til at hente far og se på skudstedet. Der var en del lunge - og waidschweiss. En 3 års gaffelbuk lå forent 24 meter fra skudstedet - faldet for god kugle lige bag bladet.

Min niende buk, skudt d. 1-06-2002 kl. 8.55 skudt på Bunje Mark ved Ballum. Ligesom sidste år, havde jeg fået lov at skyde en buk på Buntje Mark, hvor jeg skød min sjette buk. Desuden havde jeg af Hans Hansen fra Ballum fået lov, at skyde en buk på hans mark (nabomarken). Kl. 5.15, efter at have siddet og ventet i ca. 30 minutter på fætter Tonys areal uden at se noget, krøb jeg gennem læhegnet for, at se om der gik en buk på den anden side. I marken var der byg i 80 cm højde samt et firkantet stykke brak i den ene ende. I brakstykket gik en smalrå og essede. Efter at have kigget lidt ud over arealet vendte jeg tilbage til min jagtstol og skydestok. Kl. 5.45 krøb jeg atter genne læhegnet, og så her en buk stå og esse i brakmarken 50 meter fra, hvor jeg tidligere havde set smalråen. Afstanden over til bukken var ca. 120 meter - det var svært, at komme til at skyde til den pga. den meget høje vegetation af græs og tidsler. Jeg måtte tættere på bukken - den eneste vej var, at krybe langs sprøjtesporene i bygmarken, så vidt det var muligt. En time senere var jeg inde på ca. 90 meters afstand fra bukken - siddende i et sprøjtespor. Jeg kunne tydeligt se bukken, men vagetationen gjorde det stadig umuligt at skyde. I løbet af de næste to timer var bukken nede, at ligge flere gange, men næsten på minuttet hver tredje kvarter stod den atter og essede i den høje vegetation - ret nervepirrende. Jeg krøb tættere på og var til sidst inde på 68 meters afstand fra bukken - endelig var den fri af vegatatioen. Jeg skød til bukken og den faldt i skudet for kort efter igen at rejse sig. På den korte afstand kunne jeg tydeligt se, at bukken var ramt for højt lige under ryggen. Jeg fik mig hurtig rejst op, repeterede og ramte bukken med en perfekt bladkugle. Min niende buk, en lille gaffelbuk lidt under ørene. Den mindste buk jeg har skudt, den første jeg måtte give to skud og den buk hvor jeg for første gang fik bukkefeber - ret facinerende og samtidig irriterende, at ens ben med ét kan ryste grænseløst.

Min tiende buk, skudt d. 13-10-2002 kl. 8.24 skudt på Rejsby Mark ved Ballum. Midt i september måned ringede min fætter Tony og fortalte, at de havde set en anskudt buk i forbindelse med, at de var ved at snitte majs. Jeg fik lov, at forsøge at skyde bukken, så snart bukkejagten gik ind. Den første weekend i oktober kørte jeg om morgenen en tur ud til reviret, her gik der 3 dyr ude i nyhøstede majsmark og 2 dyr ude i nabomarken med vintersæd - jeg kunne ikke på afstanden se, om bukken var imellem. Lørdag morgen weekenden efter, tog jeg på jagt for anden gang på terrænet. En halv time før "skydetid", stod der et dyr ude i majsmarken. Efter at have iagtaget den i kikkerten i et stykke tid kunne jeg se, at det var den anskudte buk. Jeg forsøgte at kravle inde i læhegnet. Efter et lidt tid var jeg inde på 100 meters afstand fra bukken, men kunne ikke komme til at skyde til bukken pga. nogle grene. Bukken forsvandt sammen med 4 andre dyr over på en nabomark med raps. Om aftenen var jeg ligeldes på jagt, hvor jeg så en rå med 2 lam.
Søndag morgen var jeg på terrænet kl. 6.50 - en time før solen stod op. Jeg satte mig i kanten af læheget iført camouflagenet over hovedet. Kl. 7.52, hvor solen stod op, kiggede jeg for første gang ud af læhegnet. Der var 3 dyr ude - de samme, en rå med 2 lam som jeg havde set aftenen inden. På lang afstand kunne jeg se, der gik et dyr for sig selv og essede - det var den anskudte buk. For første gang så jeg bukken tydeligt - der var tale om en rigtig stor buk en godt sykke over ørene. Efter at have ventet i en lille halv time, på at opnå den mindste mulige skudafstand, fik jeg endelige skudt til bukken på 124 meter. Jeg tror det var den længste halve time i mit liv krydret med en god gang bukkefeber. Bukken gav et hop og løb med de andre dyr ind i naboens skov. Efter et kort stykke tid gik jeg over for at se på skudstedet. Her lå der tydelig lunge - og waidschweiss. Efter at have kontaktet formanden for Hjerpsted Jagtforening, tog vi sammen derud og fandt bukken forendt 48 meter derfra. Den største buk jeg har skudt - ulige seksender, stanlængde på 24 centimeter og 19 kg. Bukken var under forårsjagten i juni måned, uheldigvis blevet anskudt i forbenet af en af mine jagtkollegaer. Han havde 2 gange haft en sweisshund ude at lede efter dyret uden held. Shweisshundeføren havde ved denne lejlighed, sagt at dyret var skudt i forbenet (ses tydeligt på det sidste billede) og ville overleve, hvis den ikke blev fundet. Flot arbejde!!

Min elve buk, skudt d. 12-06-2003 kl. 4.55 skudt på vores eget jagtareal i Sølsted Mose ved Tønder. Efter at både far og jeg havde været af sted en del gange uden at have haft heldet til at nedlægge en buk, lykkedes det en meget tidlig juni morgen. Efter ca. 20-25 minutter kom en pæn seksender frem i lysningen på 50 meters afstand. Efter en velplaceret høj bladkugle faldt bukken til jorden - et ungt stærkt dyr på kun 1 år og hele 20 kg- hvad kunne det ikke have blevet til?

Min tolvte buk, skudt d. 16-05-2005 kl. 19.58 skudt på vores eget jagtareal i Sølsted Mose ved Tønder. Bukkejagten faldt i år på 2. pinsedag - det var en kold og blæsende morgen. Jeg havde inden bukkejagten ikke været meget ud at kigge - kun et par en enkelte gange var det blevet til, hvor der ikke var mange fejninger.
Grunden til at jeg ikke havde været så aktiv inden bukkejagten, var at lysten efter min far døde 53 år gammel i februar måned ikke har været der. Jeg har mistet min bedste jagtkammerat igennem 11 jagt - og 9 bukkesæssoner. Det var derfor meget surrealistisk, at skulle tage på bukkejagt den første morgen uden mig far for første gang i 9 år.
Om morgen var jeg et kvarter før på terrænnet og så kun en gammel rå, der endnu ikke havde født. Om aftenen var jeg atter af sted. Blikket var rettet mod en stor lysning, men pludselig kun 10 minutter efter jeg var ankommet til terrænet, var der noget rødt, der bevægede sig mellem træerne. Dyret stor i en tæt birkebevoksning 40 meter væk- det var ikke muligt, at se yderligere. Efter nogle få sekunder begyndte busken, at sveje fra side til side, hvorefter riflen hastigt blev afsikret - frem kom en pæn seksender. Jeg tog sigte på halsen og bukken sank sammen. Efter få minutter gik jeg over til bukken - hvor det stod klart, at jeg havde skudt min hidtil pæneste og mest regulære seksender.

Min trettende buk, skudt d. 12-05-2006 kl. 20.48 i Wolaw, Polen - 100 km fra Wroslaw. Min første jagtrejse forgik til Polen sammen med 4 kammerater fra vores jagtklub. Vi havde fået tildelt et 5000 hektar stort jagtareal. Turen startede kl. 22 i Danmark den 10. maj og ankomst var kl. 11 om formiddagen den 11. maj. Vi blev indlogeret på et smukt belligende Bed & Brekfast for jagtturister. Den første startede kl. 17 om aftenen, hvor jeg havde en spændende pürsch på 250 meter til pæn gaffelbuk. Bukken satte sig desværre, da vi var nået ind på ca. 75 meter afstand. Bukken havde ikke tænkt sig at rejse lige med det samme, så efter ca. 10 minutter forsøgte guiden sig med klap i hænderne. Bukken rejse sig hurtigt og løb over til skoven - uden mulighed for skudafgivelse. Den aften så vi yderligere en pæn seksender og 8-10 råer. De 3 efterfølgende jagter gav intet udbytte - masser af råer og et par mindre bukke. Den 12. om aften gik turen til stort åbent brakareal mellem 2 skove, hvor vi fra en høj hochsitz havde god udsigt. Efter ca. en time havde jeg chance til en returbuk, der dog fik lov at gå. Senere kørte vi til et andet areal for at pürsche, hvor vi efter kort tid fik øje på en lille gaffelbuk, der gik og græssede på en eng med en smalrå. Dtr var en ganske ung buk, der desværre havde skadet det ene bagben. Efter samråd med guiden valgte jeg at skyde bukken. Skydestokken blev stillet, men desværre skød jeg lidt for lavt på bukken. Andet skud fik jeg ikke ordentlig hold på bukken - det skud gik lige over ryggen. Tredje skud faldt bukken på 153 meters afstand for en god bladkugle. Bukken vejede 17 kg og var 1 år gammel.

Min fjortende buk, skudt d. 14-05-2006 kl. 18.50 ligeledes skudt i Wolaw, Polen. Den 13. maj om morgenen sad vi i en hochsitz med udsyn over en stort engareal. Vi så masser af vildt bl.a. flere råer, en spidshjort og 20-25 vildsvin. Kl. 5.10 kom 8 vilsvin løbende over mod hochsitzen - 1 so med 7 1 års grisen. Jeg tog sigte på den ene af grisene - den faldt for en god bladkugle på 70 meters afstand. Om aftenen den 13. maj kørte vi til et skovareal uden for byen. Vi stødte en ung pæn seksender, men så ellers ikke andet på det areal. Senere kørte vi til et stort engareal på ca. 400 hektar. Her skulle vi sidde i en hochsitz med udsigt uden over engarealet til den ene side og et stort skovbryn til den anden side. På vej til hochsitzen stødte vi en seksender, hvor den ene stang var snoet som en spiral. Senere den aften havde jeg chance til en stor seksender på ca. 260-270 meter - jeg skød ikke da bukken var for langt væk. Den 14. om morgenen så vi igen den samme unge seksender som aften før, dog uden at kunne komme til at skyde. Om aften kørte vi til det samme areal som aftenen før. Efter at have siddet i en hochsitz en time kom en seksender gående over engen på ca. 190 meters afstand. Jeg besluttede at ville skyde til denne buk. Forløbet var desværre stort set identisk med den første polensbuk, idet jeg i det først skød for lavt og ramte det ene forben. Den andet skud fik jeg ikke ordentligt sigte og skød forbi - det tredje sendte bukken til jorden på 173 meters med en perfekt halskugle. Bukken vejede 16 kg og var 2 år gammel.

Min femtende buk, skudt d. 17-05-2006 kl. 06.00 skudt på Bunti Mark ved Ballum på samme mark som min sjette buk. Efter hjemkomsten fra Polen den 15. kl. 23 om aftenen var det lidt svær at komme op på bukkejagt den 16. Vejret var heller ikke særligt godt - det regnede. Jeg valgte at blive siddende i bilen et stykke tid. Kl. 5.45 gik jeg en tur langst læbæltet, hvor jeg efter 100 meter stødte en lille gaffelbuk, der løb over imod nogle træer på naboens mark. Efter at have siddet og ventet en halv times tid tog jeg hjem. Om aftenen var jeg igen på terrænet. Jeg satte mig på jagtstolen med riflen i skydestokken på ca. 100 meters afstand fra en grøft, hvor jeg havde en formodning om at bukken vil komme. Ganske som formådet kl. 20.45 kom en pæn seksender travenden langs grøften. Jeg tog sigte på bukken, men i samme sekund trådte den ned i plovfuren og jeg kunne kun se hovedet og det øverst del af ryggen. Særdeles ærgelig tog jeg hjem fra bukkejagten fast besluttet på at prøve lykken morgenen efter igen. Morgenen efter sad jeg samme sted i læbæltet, dog med skydestokken udfoldet, så jeg kunne skyde til bukken stående, hvis den skulle komme igen. Bukken kom ikke fra modsat side langst grøften, som jeg havde forventet; men pludeslig kl. lidt i 6 fik jeg ud af øjenkrogen øje på 2 dyr, som gik gennem læbæltet. Det var tydeligt, at se at det forreste var en seksender og det bagerste en rå. Jeg fik stille rejst mig op, skydestokken drejet 180 grader og tog sigte på bukken. Skuddet faldt og bukken sprang højt sammenfoldet op i luften for så at ligge sig i græsset. Jeg var klar over, at det ikke var tale om et godt skud, men derimod en waidkugle - jeg repeterede hurtigt og var atter klar til at skyde. Efter ca. 1 minuts tid kunne jeg se opsatsen stikke op af det 20 centimer lange græs. Jeg fulgte med bukkefeberen rasende dyret hvert sekund i kikkerten - tankerne var mange: Kunne bukken rejse sig igen? Skulle jeg gå derhen og ville bukken så ikke bare stikke af? - der fløj mange tanker gennem hovedet - det var en meget uvant situation. En situation som bestemt ikke var rar - at have et såret dyr liggende i græsset uden mulighed for at aflive det. Efter 5 minutter forsøgte bukken at rejse sig uden held - den faldt tilbage i græsset. Yderligere 3 minutter skulle det gå før bukken fik kræfter til at komme på benene - jeg skød hurtigt og bukken døde i skuddet - en høj bladkugle. Nogle af de længste 8 minutter i mit liv var gået. 5 minutter senere gik jeg hen til bukken, en flot seksender. Bukken var 25 cm høj, vejede 17 kg og var 3 år gammel - den hidtil højeste og meste regulære seksender jeg har skudt.